Cornelius og verdens hurtigste skole
Drømme om en stor sportskarriere skal gå hånd i hånd med skolegangen på en af kenyas mest anerkendte skoler. Cornelius Kemboi går på Saint Patrick's High School ITEN, som er kendt for sin disciplinerede hverdag, det høje faglige niveau og en lang række af olympiske medaljer og verdensrekorder.
Af Tobias Kobborg
Køjesengene knirker, lagnerne er stramt spændt ud over madrasserne og metalkasserne med hængelåse og afskrællet blå eller grøn maling står placeret i fodenden af de fleste overkøjer. Klaser af lycra og hvide Adidas logoer hænger sammenpresset på et par tørresnore, og står i skarp kontrast til resten af rummet. Når drengene skal fra køjesengene til klasselokalerne passerer de hver dag forbi alle træerne plantet af tidligere elever, der efterfølgende har vundet olympiske medaljer, verdensmesterskaber eller sat verdensrekorder.

Saint Patrick's High School ITEN er hjem for 1.210 teenagedrenge. Skolen ligger i Kenya omtrent 350 kilometer nordvest for Nairobi. Den er anerkendt og respekteret for både sport, faglighed og opdragelse af eleverne. De udvælges på baggrund af deres faglige præstationer i grundskolen, men Cornelius Kemboi er én af de blot to elever, som er blevet udvalgt på baggrund af et løbetalent.

"Mit mål har altid været at blive optaget på denne skole," siger Cornelius.
Løb var en del af hverdagen
Løb har længe været en del af nu 18-årige Cornelius' liv. Som 10-årig brød han sig ikke om at spise sin frokost på den lokale skole, så han løb i stedet to kilometer, for at nå hjem til sin moders varme gryder. Det tog omkring 10 minutter hver vej for den dengang kortbenede Cornelius.

"Når vi legede kunne ingen fange mig – jeg var den hurtigste," siger Cornelius med smil på læben og glimt i øjet.

I alderen fra ti til femten år løb han kun for sjov og uden videre struktur på træningen. Da han nåede femten år, blev han opdaget af et talentprogram og begyndte derfor også at løbe til konkurrencer.

"Mine forældre er meget, meget opbakkende. De ved, jeg er i stand til at løbe og er imponeret over mig. De kom hele tiden og så mig løbe, fordi jeg var den hurtigste, før jeg startede på St. Patrick's", siger Cornelius.

Det ligger til familien at være dygtig til at løbe. Cornelius har to ældre brødre, som begge er kommet på stipendier til USA, fordi de er talentfulde løbere. De er hans rollemodeller, og Cornelius vil gerne følge deres fodspor og kombinere løb med en god uddannelse.
Cornelius har to afskallede jernkasser, som indeholder alle hans personlige ejendele.
Mobiltelefoner og computere er bandlyst på skolens område.
En plads blandt de største i verden
"Om ti år vil jeg være en, man ser over hele verden. Være en mester og hejse det kenyanske flag. Jeg vil være en succesfuld mand, som andre kan beundre og se op til," siger Cornelius, mens han retter sig op.

Han er det største løbetalent på skolen, hvilket er et stort af pres at få på skuldrene. St. Patrick's anses for at have været den mest dominerende skole i verden, når man snakker medaljer og rekorder i løbeverdenen.

Cornelius har allerede taget første skridt i forhold til at opfylde drømmen. Han er blevet udvalgt til et talentprogram, ledet af løbehistoriens Godfather, Brother Colm O'Connell. Talentprogrammet har træningslejre på St. Patrick's i skolens ferier, hvor Cornelius sammen med omkring 50 andre træner tre gange om dagen i seks uger.

Brother Colm seneste store succes er David Rudisha, som også har gået på St. Patrick's High School. Han er Cornelius' største idol, løber 800 meter og har to olympiske guldmedaljer samt to titler som verdensmester. Verdensrekorden tog han fra danske Wilson Kipketer, som er Kenyansk født, har været elev på St. Patrick's og blev trænet af Brother Colm.

"Jeg forsøger ikke at producere en bedre atlet, jeg forsøger at producere et bedre menneske", siger Brother Colm beskedent om hemmeligheden bag hans træningsmetode.
Disciplin eller ingenting
I midten af gang 8, lige inden den anden skillevæg af krydsfinér, bor dreng nummer 6667 i underkøjen. Cornelius ligger skævt men udstrakt i sengen, et par venner sidder på hans sengekant, endnu flere i nabosengen og endnu nogle stykker i de tilhørende overkøjer. Mens underkøjerne slænger sig på kryds og tværs, hænger overkøjerne med hovedet ud over kanten for at følge med i samtalen. Drengene gemmer ansigtet i hænderne og vrider sig, mens højlydte grin og sengenes knirken fylder lokalet for en stund.

Pludselig begynder gruppen at bryde op, og stemningen bliver lettere hektisk. En hurtig snack skal tages fra metalkassen, den grønne jakke skal på og læderskoene snøres. De skal møde til undervisning. Med store øjne spejder de efter lærere med stokke, mens de hurtige fødder passerer forbi medaljevindernes træer.

Første mødetidspunkt er 04:30, hvor eleverne skal sidde i klasselokalerne til selvstudier. Klasselokalerne er i brug hele dagen, og elevernes sidste time stopper først omkring klokken 22:00. The-pauser, tre måltider og halvanden time til sport, leg eller afslapning er det eneste der opbryder elevernes intense blik i skolebøgerne.

"Det er vigtigt at eleverne lærer at være gode mennesker, som har disciplin i livet. Hvis de ikke lærer dét, kommer de aldrig langt", siger Peter Obwogd, rektor på St. Patrick's.

Konsekvensen for forsinkelser, snyd og andre unoder håndteres på St. Patrick's med pisk eller stokkeslag. Det tager Cornelius ikke så tungt. Han er bare glad for at få det ud af verden, så han kan fortsætte med sin træning og skolegang.
Hver lørdag er der mulighed for at se underholdning i skolens spisesal. Langt størstedelen stimler sammen om den ene projektor, hvor der denne lørdags vises wrestling.
Cornelius ville gerne kunne træne mere i dagligdagen
En svær balance
"Når jeg har studeret hele dagen, bliver jeg virkelig træt, selvom jeg har ikke lavet noget. Det gør mig nogle gange rigtig, rigtig irriteret", siger Cornelius, når snakken falder på forholdet mellem skolens undervisning og hans behov for træning. Han træner to gange om dagen i 45-60 minutter.

Vinden er helt stille og der er en smule diset efter gårsdagens regnbyge. Klokken er 05:30, og Cornelius går gennem de kolde lyskegler fra gadelamperne på skolen. Udenfor skolens port, hvor gadelamperne ophører, stopper han op for at vente på de andre. De er en gruppe på fem elever, der har fået en speciel aftale, så de må forlade klasselokalet for at træne inden morgenmaden, selvom vejene forsvinder i mørket blot tyve meter fra skolens port.

45 minutter senere vender de fem drenge tilbage. Stakåndet holder de en kort pause. Udstrækning, krydsbevægelser og andre mere specielle øvelser er nu på programmet for at undgå ømhed til eftermiddagens træning.

Bad og morgenmad skal de nå, inden de igen skal sidde på skolebænken klokken syv. Morgenmaden er et hurtigt arrangement, da det er en kop the og et stykke hvidt brød, som mest af alt minder om fem stykker toastbrød uden pålæg.

"Vi får kun små måltider, og det er ikke nok til at opretholde min krop. Når man er i skole må man bare acceptere maden, men når vi er træningslejr spiser vi godt. En stor portion."

Om Cornelius' indsats og talent kan række til et stipendium i USA, som det har gjort for begge hans brødre, er Brother Colm ikke i tvivl om. Mere uforudsigeligt spørgsmålet om, hvor langt Cornelius vil nå i drømmen om at blive en af de helt store løbestjerner.
Fravalgte billeder
Made on
Tilda