Det er uden tvivl en speget sag at finde hoved og hale i, hvorvidt danske barer og diskoteker udøver helt elementær diskrimination ved at fravælge unge mænd med mørkere hudfarve end den arketypiske mælkehvide, flertallet af os her i landet er beklædt med. Det er det, fordi det helt grundlæggende er ulovligt og samtidig er et område, hvor historier om racistiske dørmænd og på den anden side såkaldte "perkersteder" florerer i de fleste større byer. Samtidig er kompleksiteten også en stor faktor. Restaurationsbranchen kan på helt lovlig vis tillade sig at udvælge deres klientel ud fra en række kriterier, som gæsterne selv er herre over. Synlige tatoveringer, bestemte beklædningsgenstande som hættetrøjer og kasketter og attitude kan nævnes som eksempler. Det åbner selv sagt op for en række muligheder for barerne og diskotekerne, når de skal forklare deres valg og fravalg af gæster.

Men én ting er alle historierne, rygterne og fordommene. Hvad er egentlig op og ned i denne helt særlige branche? Sociolog Malte Conrad har tidligere beskæftiget sig med emnet igennem et stort studie af dørmænd. Her kom han helt tæt på mekanismerne i indgangen til diskoteker og barer og så, hvordan særligt unge mænd med mørk hud havde større chance for at blive afvist end andre gæster.

Han bekræfter, at der sker en fravælgelse og dermed diskrimination af unge mørke mænd, hvor udseende umiddelbart er det eneste, der ligger til grund for afvisningen. Men han understreger samtidig kompleksiteten af problemet. Det er nemlig ikke nødvendigvis dørmændenes egen beslutning, hvem der kommer ind, og hvem der ikke gør.

Malte Conrad beretter om episoder, hvor ejere og bestyrer igennem øresnegl fravælger visse gæster - konsekvent mørklødede mænd. Og det handler ofte om omsætning.

Diskotekerne påstår, at det kan ses på økonomien, hvis andelen af gæster med mørk hud er for høj. De risikerer at blive stemplet og dermed fravalgt af andre gæster. Noget, en tidligere bestyrer på et af landets største diskoteker, der ønsker at være anonym, bekræfter. Han forklarer, hvordan stedets dørmænd efter instruktion fra ejere i aftenens løb kan blive bedt om at rydde op i såkaldte "typer". En indforstået beskrivelse af mænd med en særlig slags beklædning, udstråling og frisure, der i mange tilfælde vil ramme unge indvandrere eller efterkommere.

Altså en mere eller mindre udspekuleret måde at begrænse antallet af mørke gæster og omgå diskriminationslovgivningen. En manøvre, der efter den tidligere bestyrers opfattelse kun praktiseres i forretningsøjemed og altså ikke med det formål at chikanere udvalgte gæster. Det handler i sidste ende om, hvordan de resterende gæster opfatter stedet og dets klientel. Netop som Malte Conrad også pointerer.

Det tyder altså på, at restaurationerne har en opfattelse af, at for stor en andel af mørke gæster resulterer i lavere omsætning. Samtidig giver det også en ide om, at branchen godt ved, at ulovlig sorteringen af gæster muligvis foregår.

Men hvordan opleves tingene fra den anden side. For de implicerede.

I 2018 udformede Udlændinge- og integrationsministeriet sin medborgerskabsundersøgelse. En omfattende spørgeskemaundersøgelse der afdækker, hvordan indvandrere og efterkommere opfatter deres eget medborgerskab i Danmark. Heri afsløres det, at 13% af indvandrerne "inden for det sidste år har oplevet, at de på grund af deres etniske baggrund er blevet nægtet adgang til steder, hvor andre måtte komme ind". For efterkommere er tallet 23%.

Chefkonsulent i etnicitet og ligebehandling hos Institut for Menneskerettigheder, Nanna Margrethe Krusaa, udtrykker bekymring for situationen, hvor det er hendes vurdering, at der i de 13 år, hun har beskæftiget sig med emnet, ikke er sket nogle positive ændringer. Hun understreger dog, at der ikke er tale om empiriske undersøgelser eller opgørelser, men snarere en professionel vurdering af utallige samtaler og tendenser, hun har forholdt sig til igennem årene.

Og konsekvenserne af diskriminationen er ikke uden betydning.

"At føle sig opdelt i A-borgere og B-borgere, fordi man i nogens optik har en forkert hudfarve, kan være som en mavepuster. Du har stået og glædet dig med dine venner, og pludselig er du ekskluderet. Det kan være svært at sætte sig ind i," siger hun.

Og hvis oplevelsen gentager sig, så kan konsekvenserne blive mere omfattende og strække sig langt ud fra nattelivet.

"Når den der følelse af, at man ikke rigtig hører til her, hober sig op, så risikerer vi at skabe modborgere i stedet for medborgere. Folk, der mister tilhørsforholdet og ikke længere gider deltage. I værste fald fører det til aggressioner," uddyber hun.

Og selvom Nanna Margrethe Krusaa på det kraftigste opfordrer til at anmelde eventuel diskrimination til Ankestyrelsens Ligebehandlingsnævn, så skynder hun sig også at tilføje, at det er utrolig vanskeligt at føre bevisbyrde i disse sager. Det bunder til dels i, at dørmændene er blevet mere bevidste om deres ordvalg i døren for ikke at havne i problemer.

"Tidligere sagde dørmændene 'vi har nok sorte herinde i aften,' fordi de kun tillader en vis kvote. I dag er det nærmere en subtil udenomssnak, hvor det handler om sko eller gæstelister," beskriver hun.

Et indtryk der knytter sig ganske fint til den tidligere diskoteksbestyrers beskrivelse af, hvordan dørmændene afviser særlige "typer" eksempelvis ud fra netop fodtøj.

Men hvordan ser det så rent faktisk ud hos Ligebehandlingsnævnet, som Nanna Margrethe Krusaa opfordrer til at kontakte i tilfælde af diskrimination?
Siden 2009 har de behandlet og afgjort 28 sager. Heraf givet medhold til klager i 10. Det svarer til under tre om året og altså en enkelt sag om året, hvor klageren har fået medhold.

Der er derfor ikke umiddelbart nogen harmoni mellem tallene fra Udlændinge- og Integrationsministeriets medborgerskabsundersøgelse og tallene fra Ligebehandlingsnævnet. Noget, Nanna Krusaa forklarer med et stort "mørketal" af personer, der enten ikke kender deres rettigheder, ikke bliver taget alvorligt af politiet eller ganske enkelt har opgivet, fordi det netop er så kompliceret at bevise.

Så hvordan forholder det sig rent faktisk, når det kommer til diskrimination af personer af anden etnisk oprindelse? Billedet virker en anelse mudret, når eksperter, bestyrere, statistikker og undersøgelser holdes sammen, omend det tyder på, at problemet i et eller andet omfang er reelt nok. Men det er aldrig blevet undersøgt grundigt, hvorvidt unge mørke mænd bliver diskrimineret i nattelivet. Med udvalgte barer og diskoteker, testpersoner, kontrolgruppe og klare instruktioner.

Så det besluttede vi os for at gøre.

Fredag d. 17. maj gennemførte vi vores undersøgelse af diskrimination i det århusianske natteliv. Vores tre casepersoner Niron, Baraa og Khaled mødte os i en lejlighed i det centrale Århus to timer før forsøget gik i gang, så vi havde tid til at instruere dem i nattens forløb. Det samme gjorde vores tre personer i kontrolgruppen August, Rasmus og Nicolai. Khaled blev udstyret med en skjult mikrofon for at optage samtalerne med dørmændene på de pågældende barer og diskoteker.

Natklubberne må lovligt afvise gæster ud fra en række objektive kriterier, så længe de ikke forskelsbehandler. Det er eksempelvis fint, hvis et diskotek afviser en gæst på baggrund af deres påklædning, det vigtige er dog, at de håndhæver retningslinjerne over for alle gæster.

Da vi omkring midnat forlod lejligheden, deltes grupperne og fik den samme rækkefølge af barer og diskoteker, de skulle besøge. Testgruppen med Baraa, Khaled og Niron gik først afsted, og en håndfuld minutter senere fulgte kontrolgruppen med Nicolai, August og Rasmus.

Det er kun gadelamperne, der oplyser gågaden i Aarhus. Fulde, unge mennesker råber til hinanden, og de eneste steder, der har åbne døre, er barer, kiosker og fastfood-restauranter.
Baraa går med hænderne i lommerne på sine jeans, da han kigger på resten af den brogede flok. De tre hvide fyre går i en samlet flok oppe foran, mens de tre mørke går sammen bag dem. De skutter sig for støvregnen, der langsomt spætter deres tøj og ansigter.

De er klædt næsten ens. Jeans og hvide overdele.
Det er en atypisk bytur. De seks gutter er på vej ned i nattelivet for at se, om de bliver lukket ind på barerne eller ej. Mest de mørke - de hvide har aldrig prøvet at blive afvist før.
"I hvert fald ikke hvis jeg har været gammel nok til at komme ind," siger August.
De skal gå som to separate grupper, når de kommer til de forskellige beværtninger, for den hvide gruppe agerer kontrolgruppe for den mørke.

De deler sig op.
De tre mørke i én gruppe, de tre hvide i en anden. Nu begynder undersøgelsen.
Niron, Baraa og Khaled går ned ad gågaden sammen.
"Der er ikke meget gang i den i aften, hva'?," siger Khaled til sine to medsammensvorne.

"Næ. Jeg tror, de fleste var i byen i går," svarer Niron, selv lidt ramt af tømmermænd fra gårsdagens udskejelser.
Dørmanden kigger på dem og spørger efter ID. De frembringer deres kørekort og bliver lukket ind uden problemer. Det samme gør kontrolgruppen et par minutter senere.

"Okay, rimelig smooth," siger Baraa, da de er kommet væk fra baren igen.
Han trækker lidt på skuldrene - tydeligvis ikke overbevist om, at det er sådan, resten af deres bytur kommer til at forløbe.

"Hvordan gik det for jer?," spørger Rasmus, efter de alle seks er blevet samlet igen. Undersøgelsen er overstået, og resultatet overrasker de fleste.

"Vi kom ind alle steder. Der var nogle, der var lidt ekstra efter os. Vi fik en 'hey, ikke nogen problemer med jer i aften', men vi kom stadig ind," svarer Khaled, mens han efterligner en af dørmændene ved at lægge armene over kors, puffe kinderne op og ranke ryggen.

"Det havde jeg fandme ikke regnet med. Det havde du heller ikke, vel Khaled?," spørger Baraa sin fætter, som ryster på hovedet til svar.

"Hvis der havde været flere mennesker i byen, havde det nok været lidt anderledes," erkender Khaled.

Med ingen afvisninger på aftenen strider resultatet af undersøgelsen altså imod eksperternes erfaringer og forventninger.
Nanna Margrethe Krusaa fra Institut for Menneskerettigheder har tidligere i forløbet forklaret, hvordan diskrimination af personer med mørk hudfarve finder sted i stor stil, og hendes erfaringer er en af grundpillerne for den viden, der findes på området.

Nanna Magrethe Krusaa ikke vil tage undersøgelsen som et udtryk for, hvordan realiteten er i nattelivet. Der er mange faktorer i spil, når man undersøger diskrimination, hvilket også kan være grunden til, at Niron Nirmalananthan har et andet indtryk af, hvordan det forholder sig virkeligheden.

På baggrund af al research, statistikker, ekspertudtalelser og undersøgelsen står vi tilbage med et stadig mudret billede, der dog klart både understreger emnets kompleksitet, og samtidig lægger op til mere omfattende og grundig forskning på området. Nanna Margrethe Krusaa beskrev den omfattende diskrimination, der ifølge hende foregår, og gættede på, at vores testpersoner blev afvist som minimum halvdelen af stederne. Det var langt fra tilfældet.

Op mod hver fjerde efterkommer af indvandrere i Danmark har oplevet at føle sig afvist på baggrund af deres etniske baggrund. For indvandrerne gør det sig gældende for 13%. Det svarer til over 9000 mennesker i Aarhus Kommune, ifølge tal fra Danmarks Statistik. På trods af det sidder Ligebehandlingsnævnet med færre end tre klager om året. Alligevel kan både sociolog og dørmandsekspert Malte Conrad og den anonyme diskoteksbestyrer bekræfte og forklare, hvordan diskriminationen praktiseres ude i natten.

Selv med den største undersøgelse hidtil, er der sandsynligvis stadig kun ridset i overfladen af denne nuancerede og komplekse problemstilling. Men med udgangspunkt i netop undersøgelsen, som er den største af sin slags, er det fair at stille spørgsmålstegn ved eksperternes udtalelser om omfanget af diskrimination. For de tager ikke udgangspunkt i opgørelser, men derimod professionelle vurderinger ud fra deres faglige baggrund og erfaring, og vores undersøgelse viste ikke noget.